| Systemudvikling |
|
|
|
|
Systemudvikling er en tværfaglig datalogisk disciplin, der kræver dybdegående indsigt i teknologi, arkitektur, design, metoder, dokumentation, mennesker og formidling.
En dygtig systemudvikler skal kunne snakke behov, løsninger og risici med systemets brugere. Hun skal kunne vælge den optimale implementeringsstrategi, dokumentere den, og effektivt implementere den løsning, som bedst dækker virksomhedens behov. En udvikler, der ikke rummer disse egenskaber, kan vise sig at være en dyr fejlinvestering for forretningen, der som konsekvens heraf må leve med en andenrangs løsning. At udvikle et system, eller tilpasse et eksisterende til virksomhedens behov, er derfor både en øvelse i teknisk formåen og menneskelig forståelse. Vi er altid meget opmærksomme på at design og problemløsning er en proces, der bedst optimeres ved aktivt at inddrage brugerne i udviklingsfasen - dette betegnes ofte som participatory design. Denne fremgangsmåde giver overordnet to grundlæggende styrker: Den valgte løsning belyses grundigt fra flere vinkler før et valg foretages, evt. ved indledende designmøder eller workshops med systemets interessenter. Dette kan mærkbart effektivisere virksomhedens analyse og beslutningsproces. Den anden styrke er, at optimere vidensdeling og gensidig overførelse af viden. Virksomhedens domæne specialister, og evt. interne udviklere er eksperter i vitale forretningsprocesser, som overdrages til vores konsulenter, samtidig med, at vi kan overdrage viden om tekniske løsning, arkitekturen og mulige løsninger til virksomheden. Læs mere i afsnittet "Metoder og Processer".
|

Ydelser 






