Fra Kiosk til High Availability..
Legetøjskoncernen TOP-TOY A/S, der bl.a. omfatter Fætter BR og TOYS”R”US, startede tilbage i 1960’erne som en lille kiosk i Roskilde og tæller idag 265 butikker fordelt på seks lande med en omsætning på 3 mia. kroner og 3000 ansatte. Der er ingen tvivl om at de tider, hvor fatter stod på lageret med en tømrerblyant bag øret og talte lageret op, og hvor stikirend drengen fik en daler i hånden ved fyraftens tid, er forbi.
TOP-TOY er i dag en virksomhed der stiller særdeles store krav til sine it systemer der primært er baseret på Oracle. Alt kører i dag automatisk og ved hjælp af databasesystemer der styrer alt fra lagerstatus, automatkraner, registrering, varebestillinger og leverandøroplysninger til katalogstyring, løn og bogholderi. Kort sagt, så er TOP-TOY en moderne virksomhed som er dybt afhængig af systemernes performance.
Michael Christiansen er chef for TOP-TOYs it-afdeling, der huser 15 teknikere, og han fortæller: ”Som legetøjskæde er det næppe en hemmelighed at november og december er vigtige måneder for os. Julehandlen alene står for 50% af vores årsomsætning. Derfor har vi valgt et set up der er beregnet på spidsbelastninger. I dag kører vi så med en standby server og standby database, så hvis hovedsystemet går ned, kan vi enten aktivere det manuelt. Det er altafgørende at vi kan være oppe i spidsbelastningsperioden, netop fordi så stor en del af vores årsomsætning ligger her.”
Det er Miracle A/S der har installeret standby server og database hos TOP-TOY, og det er også Miracle A/S der sørger for at systemerne kører. TOP-TOY har en support- og online aftale med Miracle, og det er Michael Christiansen meget tilfreds med: ”Faktisk sagde vi nej tak til en anden leverandør, fordi vi ikke synes de kunne leve op til opgaven. Jeg talte så med Miracles direktør Mogens Nørgaard om, hvad vi havde brug for. Tidligere fik vi bare mails med forslag til justeringer vi selv kunne lave for at få en bedre performance. Det vi havde brug for, og som vi nu får fra Miracle er eksperter der sender en mail om, at Miracle har observeret sådan og sådan, og at de så har taget selvstændig aktion på det.”
Udover selve aftalen har Michael Christiansen også andre grunde til at bruge Miracle som leverandør: ”I Miracle finder vi et meget højt vidensniveau og en tilgang til udfordringerne som vi godt kan lide. I modsætning til andre serviceleverandører, så er der altid hos Miracle en tekniker, der tager opgaven hurtigt. Der er ikke lange ventetider eller responstid, som skal gennemløbes inden der tages handling. Der er en afslappet og let tone, og det er jo alt andet lige lettere at kommunikere, når vi ikke skal være så ”stive”. Jeg kan også godt lide at der er nogen der kender mig og TOP-TOY når jeg ringer, så jeg ikke skal starte helt forfra hver gang.”
Anvendte teknologier: • Oracle databaser version 9 • Oracle databaser version 10.2 • Oracle databaser version 11
|