Black Friday er årets helt store udsalgsdag, hvor butikkerne lover enorme besparelser og utrolige tilbud. Reklamerne lover dig muligheden for at gøre årets bedste kup, og det kan være fristende at kaste sig hovedkulds ud i jagten på den næste store rabat. Men bag de blinkende bannere og lokkende priser gemmer der sig ofte en anden virkelighed, hvor forbrugeren ikke altid er den store vinder.
For hvad nu, hvis de gode tilbud slet ikke er så gode, som de ser ud? Mange butikker benytter sig nemlig af en række smarte – og til tider direkte vildledende – metoder for at få dig til at købe mere, end du egentlig havde tænkt dig. Fra kunstigt oppustede førpriser og skjulte gebyrer til psykologiske tricks, der spiller på din frygt for at gå glip af noget.
I denne artikel løfter vi sløret for, hvordan butikkerne kan snyde dig på Black Friday, og giver dig indblik i de mest udbredte metoder, så du kan blive bedre rustet til at gennemskue tilbuddene – og undgå at lade dig narre.
Kunstigt oppustede førpriser: Når rabatten er en illusion
Et af de mest udbredte tricks, butikkerne bruger på Black Friday, er at præsentere store rabatter baseret på kunstigt oppustede førpriser. Det betyder, at en vare måske aldrig har været solgt til den høje pris, der står som ”førpris” på skiltet.
I stedet bliver prisen sat op kort før udsalget, så tilbuddet ser langt mere fordelagtigt ud, end det egentlig er. Forbrugere bliver lokket til at tro, at de sparer mange penge, men i virkeligheden får de ofte kun en lille rabat – eller ingen rabat overhovedet.
Ifølge danske forbrugerundersøgelser er denne praksis udbredt, og det kan være svært som kunde at gennemskue, hvad den reelle besparelse egentlig er. Derfor er det altid en god idé at tjekke varens prisudvikling via prissammenligningssider, før du slår til på et ”fantastisk” Black Friday-tilbud.
Gemmte gebyrer og skjulte omkostninger
Når du endelig har fundet det gode Black Friday-tilbud, lagt varen i kurven og er på vej gennem betalingsprocessen, kan du pludselig blive ramt af gemmte gebyrer og skjulte omkostninger, der gør det svært at gennemskue, hvor meget du egentlig betaler.
Mange butikker lokker med lave priser på forsiden, men først når du står klar til at betale, dukker der ekstra omkostninger op, som ikke var tydeligt oplyst fra starten.
Det kan være alt fra uventede fragtgebyrer, håndteringsomkostninger, betalingsgebyrer for bestemte korttyper, eller endda ekstra gebyrer for at få varen pakket ind. Nogle webshops opererer også med et minimumskøb for at opnå “gratis” fragt, hvilket kan få dig til at købe mere, end du egentlig har brug for – og hvis du ikke gør det, ender du med at betale et ekstra gebyr.
I nogle tilfælde kan butikkerne også skjule ekstra omkostninger i betingelserne, for eksempel administrationsgebyrer ved returneringer eller skjulte abonnementsaftaler, du uforvarende tilmelder dig sammen med dit køb.
Alt dette betyder, at den pris, du troede, du skulle betale, hurtigt kan vokse, når alle gebyrer og omkostninger lægges oveni.
Forbrugere bliver ofte først opmærksomme på disse ekstraudgifter, når de står ved sidste trin i checkout-processen, og så er det nemt at lade sig presse til at gennemføre købet alligevel, fordi man har investeret tid og energi i at finde varen og udfylde sine oplysninger. Derfor er det vigtigt altid at læse det med småt og gennemgå din ordresammensætning grundigt, før du trykker “køb”, så du ikke ender med at betale langt mere, end du havde regnet med, for dit Black Friday-fund.
Begrænset lager og FOMO: Skab et falsk behov
Butikkerne er eksperter i at udnytte vores frygt for at gå glip af et godt tilbud – også kaldet FOMO (Fear Of Missing Out). Ved at fremhæve, at der kun er “få varer tilbage”, eller at et tilbud “kun gælder i dag”, skaber de en kunstig følelse af hastværk og knaphed.
I virkeligheden kan lagerbeholdningen være langt større, end du får indtryk af, eller varen bliver løbende fyldt op igen, men formuleringerne får dig til at føle, at du skal handle nu, ellers mister du chancen.
Denne strategi udnytter vores psykologiske trang til at sikre os noget eksklusivt og undgå at blive snydt – hvilket ironisk nok ofte får os til at træffe hurtige og mindre gennemtænkte køb.
Eksklusive tilbud – eller blot gammel restvare?
Når butikkerne reklamerer med “eksklusive tilbud” på Black Friday, er det ikke altid ensbetydende med, at du får adgang til de nyeste og mest eftertragtede varer. Ofte gemmer der sig bag de tilsyneladende unikke tilbud en strategi, hvor butikkerne forsøger at komme af med ældre restpartier, udgåede modeller eller varer, der har ligget længe på lageret.
Disse produkter bliver pakket ind i nye kampagner og markedsført som noget særligt, selvom de reelt set måske ikke er værd at bruge penge på – især hvis de hurtigt bliver erstattet af nyere og bedre versioner.
Som forbruger risikerer du derfor at lade dig lokke af ordet “eksklusivt”, mens du i virkeligheden blot køber en vare, som butikken har haft svært ved at sælge. Det er derfor værd at undersøge, om det eksklusive Black Friday-tilbud faktisk er et kup – eller blot gammel restvare i forklædning.
Prismatch-fælden: Hvorfor det sjældent gavner dig
Prismatch lyder umiddelbart som en garanti for, at du altid får varen til den laveste pris. Men i praksis er det sjældent, at prismatch rent faktisk kommer forbrugeren til gode – især på Black Friday.
Mange butikker har snørklede betingelser, hvor du skal dokumentere både konkurrentens pris, lagerstatus og helt specifikke produktnumre. Ofte gælder prismatch ikke på tidsbegrænsede tilbud eller varer, der allerede er sat ned, hvilket netop er tilfældet på Black Friday.
Samtidig justerer butikkerne ofte deres priser op til kampagnen, så der reelt ikke er nogen billigere pris at matche. Prismatch skaber derfor en falsk tryghed og får dig til at føle, at du gør et kup, selvom den reelle besparelse sjældent er så stor, som butikkerne får det til at se ud.
Manipulerende markedsføring og psykologiske tricks
Når det gælder Black Friday, benytter butikkerne sig ofte af avancerede psykologiske tricks for at påvirke vores købsadfærd uden, at vi nødvendigvis opdager det. Et klassisk eksempel er brugen af nedtællingstimer og pop-up beskeder om, at “andre lige har købt varen” eller at “der kun er få på lager”, hvilket skaber en følelse af hastværk og mangel.
Læs mere om black friday her
>>
Desuden bliver markedsføringen målrettet ud fra vores tidligere søgninger og køb, så tilbuddene fremstår mere relevante og uimodståelige.
Butikkerne anvender også farver og placering af produkter strategisk, så de mest lukrative tilbud fanger vores opmærksomhed først. Alt dette er nøje tilrettelagt for at få os til at handle hurtigt og uden at tænke os om, hvilket kan føre til impulskøb, vi måske senere fortryder.
Sådan undgår du at blive snydt på Black Friday
For at undgå at blive snydt på Black Friday er det vigtigt at forberede sig grundigt, før du trykker på “køb”-knappen. Start med at researche de produkter, du er interesseret i, allerede før tilbuddene begynder, så du kender deres normale prisniveau.
Brug prisportaler og prishistorik-værktøjer, der kan afsløre, om en “førpris” reelt er den normale salgspris, eller om den er blevet oppustet op til Black Friday.
Vær også opmærksom på skjulte gebyrer som fragt eller betalingskortgebyrer, der kan få prisen til at stige. Lad dig ikke presse af nedtællinger eller påstande om begrænset lager, men giv dig tid til at overveje, om du virkelig har brug for varen.
Undgå impulskøb, og vær kritisk overfor “eksklusive tilbud”, der måske blot er udgåede modeller eller restvarer. Tjek også butikkens retur- og reklamationspolitik, så du ikke står med et dårligt køb, du ikke kan komme af med igen. Med en kritisk tilgang og lidt forarbejde kan du bedre gennemskue butikkernes tricks og sikre dig de ægte gode tilbud.